Denne artikel beskriver hvorledes man sørger for at validere elevernes mobiltelefonnummer inden de kan tage mobil app'en i brug.
Før eleverne kan få nulstillet deres kodeord til app'en, skal de have verificeret deres mobilnummer, der er angivet i Fguplaner.
Der er to måder at validere elevers mobilnummer på:
- Via elevsiden (anbefales for løbende optag af elever)
- Via holdlister (anbefales til perioder med store optag eller mange elever der skal valideres)
1. Validering via elevsiden
Hvis elevens mobilnummer skal verificeres via elevsiden, start da med at fremsøge den pågældende elev. Find herefter mobilnummeret under elevens ‘Stamdata’
Her fremgår følgende ikon → Dette betyder, at eleven mangler at verificere sit mobilnummer. Når der klikkes på ikonet, er det muligt at sende en verificerings-sms til eleven.
Her trykkes ‘Send sms’, hvorefter eleven efter ganske kort tid vil modtage en sms med et link, de skal tilgå.
Det er også muligt at se, de elever hvis mobilnummer ikke er verificeret via stamhold. For at få dette vist, gå til det pågældende stamhold og tryk herefter på de tre lodrette prikker øverst til højre:
Vælg så 'Tilpas kolonner':
Herefter vil et vindue poppe op med en liste over de kolonner, der kan vælges. Her skal 'Mobil' krydses af, hvorefter det vil være muligt at se elevernes mobilnummer og status på dette.
2. Validering via Stamholdlister
Er der tale om en større mængde elever, kan man benytte sine stamholdslister til at masse-udsende verificeringen. Dette gøres ved at tilgå det ønskede stamhold og markere de elever, man ønsker at verificere i feltet i venstre side af listen. Herefter vælges ‘Massehandlinger’ og så ‘Afsend mobil verifikation på sms’.
Herefter vises en liste med de elever, der udsendes besked til. Det vil også fremgå her, om nogle af eleverne mangler at oplyse mobilnummer eller om de allerede er verificeret.
Slutteligt trykkes ‘Send sms’ og eleven vil efter ganske kort tid modtage en sms med et link, de skal tilgå.
Elevernes verificering
Når eleverne modtager en sms, vil der fremgå et link til verificeringen. Linket er aktivt i 10 minutter fra afsendelsen.
Når der trykkes på linket, tilgås en verificeringsside, hvor eleven skal indtaste sin fødselsdato.
Når denne er indtastet, trykkes der ‘Godkend’, hvorefter verificeringen er afsluttet. Eleven skal herefter vælge sit kodeord til app'en og kan herefter følge links til appstore eller Google Play butikken hvor app'en kan downloades og eleven kan logge ind. Elevens kodeord vil ved første login være deres fulde CPR-nummer uden bindestreg. De vil herefter blive bedt om at lave deres eget personlige kodeord.
Du kan læse mere om nulstilling af kodeordet her
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.