Mobil app’en hentes i Google Play butikken eller i App Store.
Login
Den pågældende elev vælger først sin skole hvorefter der logges ind med elevnr. fra Fguplaner(Der står 4 cifre, men dette kan også være mindre afhængigt af elev nr. Hvis der fx står elevnr. 1 i Fguplaner, så skal der udelukkende skrives 1 i brugernavn). Eleven bruger deres CPR-nummer som førstegangs adgangskode, hvis de ikke har oprettet deres eget kodeord ved verifikationen. De vil herefter blive bedt om at lave deres egen personlige kode.
Skema
På forsiden af mobilapp'en vil eleverne kunne se deres skema, som er magen til det, de kan tilgå via elevsiden på Fguplaner. Skemaet er vist som en kalender visning og der kan scrolles op og ned, samt vælges andre måneder i datovælgeren til højre. Eleven vil ved at trykke på 'Gå til i dag' springe til dags dato.
Fravær
På fraværssiden vil eleverne kunne se deres fravær. Fraværet er opdelt efter de lønperioder, som de tilhører. Ønsker man at se fraværet fra en anden lønperiode, klikkes der på perioden, hvorefter der i drop-down menuen vælges den ønskede periode. Der kan vælges mellem at se Ulovligt og lovligt fravær.
Konto
Menupunktet 'Konto' indeholder forskellige oplysninger og muligheden for brugeren. Her vil man kunne se sine personlige kontaktoplysninger, Man vil kunne skifte sit kodeord og aktivere og deaktivere om man ønsker at bruge biometrisk login til app'en. Under kontaktpersoner vil eleverne kunne se de personer og de dertilhørende kontaktoplysninger, der er tilknyttet som kontaktpersoner i Fguplaner. Det vil i bunden være muligt at logge ud af app'en. Man bliver automatisk logget ud efter 5 minutters inaktivitet.
Nulstilling af adgangskode
Skulle en elev have glemt sin adgangskode kan denne nulstilles via elevsiden i Fguplaner.
Man tilgår elevsiden og under punktet 'Stamdata' trykker man på 'Handlinger' og vælger 'Nulstil kodeord til mobilapp
Man bliver herefter vist et billede med mobilnummeret man er ved at sende nulstillingen til og en besked om at koden kun er gyldig i 10 minutter fra afsendelsen. Man trykker hefter 'Send kode' og eleven vil modtage et link til nulstilling af kodeord.
Kodeordet skal indeholde:
- 8 tegn
- Store og små bogstaver
- minimum ét tal
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.